Menneskets blod er et levende væv, som findes i blodårerne. Det består af celler (ca. 45%) i en væske (ca. 55%), som kaldes blodplasma eller plasma. Det pumpes rundt i karbanen af hjertet. I gennemsnit har et menneske ca. 5 liter blod, svarende til ca. 7% af et menneskes vægt.

Blodets celler dannes i knoglemarven. De fleste af æggehvidestofferne i plasma dannes i leveren. Blodets celler fylder i alt ca. 2 liter og består af ca. 25.000 milliarder røde blodlegemer, ca. 1.500 milliarder blodplader og ca. 35 millarder hvide blodlegemer. 

Røde blodlegemer

De røde blodlegemer (erytrocytter) ligner i form en skive med en diameter på ca. 0,007 millimeter. De indeholder det røde farvestof hæmoglobin, som kan binde og dermed transportere ilt og kultveilte. De røde blodlegemer binder ilt i lungerne og transporterer det til vævene, hvor det afgives. Her optager de i stedet kultveilte, som føres tilbage til lungerne, hvor det udåndes. De røde blodlegemer føres gennem ca. 15 km blodårer i døgnet. Et rødt blodlegeme lever i ca. 120 dage. Hvert sekund dannes og ødelægges ca. 2 millioner røde blodlegemer.

Blodplader

Blodpladerne (trombocytter) er de mindste celler i blodet. De ligner også søpindsvin med en diameter på ca. 0,003 millimeter. De lever i ca. 9 dage. De har til opgave at tætne blodkarrene, når der går hul på dem. Dels klistrer de sig fast i små huller og lukker dem rent mekanisk, dels aktiverer de koagulationsfaktorer, som får blodet til at størkne, så der dannes en prop i hullet.

Hvide blodlegemer

De hvide blodlegemer (leukocytterne) er kugleformede celler med en diameter på ca. 0,010-0,030 millimeter. Nogle typer har udposninger, der ligner og fungerer som fangarme. De er en vigtig del af legemets immunforsvar mod infektioner med bakterier, virus og andre mikroorganismer, som angriber os udefra. De fungerer også som organismens "skraldemænd" ved at optage og fjerne døde celler. Der findes forskellige slags hvide blodlegemer. Nogle hvide blodlegemer (lymfocytter) danner antistoffer eller kan genkende mikroorganismer. Andre hvide blodlegemer (granulocytter) indeholder korn (granula) med indhold af stoffer, der fx kan nedbryde væv. De kan optage ødelagt væv og mikroorganismer i sig og nedbryde det optagne materiale. Andre granulocytter kan frigøre stoffer, der ændrer de små blodkars størrelse, når de påvirkes af allergener (fx pollen), og man får en allergisk reaktion (fx. høfeber). De hvide blodlegemer transporteres rundt med blodet, men de opholder sig mest i vævene, hvor de udfører deres funktion.

Plasma

Plasma fylder ca. 2,5 liter. Det er en gullig væske, der består af 95% vand med en saltkoncentration, der er meget lig havvands. Plasmaet indeholder også mange forskellige æggehvidestoffer, fedtstoffer, sukkerstoffer, hormoner, vitaminer og affaldsstoffer, der transporteres rundt med blodet.

Læs mere:

Blodet som transportorgan

Hvordan fremstilles blodkomponenterne?

Hvilke blodtyper finders der?